Konference

Kvinder i bukser

Arbejdermuseet ; Rømersgade 22 ; 1362 København K
d. 18. september kl. 15

Festival Golden Days / Foredrag

Kvinder i bukser - Kvinders beklædning som genstand for mandlig dominans og senere for kvindefrigørelse

Under majrevolten i 1968 brændte kvinderne deres bh’er og gjorde krav på retten til at bestemme over deres egen krop. Og selvom denne kamp ikke er endegyldigt vundet, hvilket de seneste politiske begivenheder i USA har påmindet os om, er der alligevel sket mange fremskridt de seneste årtier. Især inden for beklædningen, som længe var et af de områder, hvor mændene udøvede deres dominans. Selvom begivenheden gik ubemærket hen, var det først i 2013, at den franske lov fra 1800 om "kvinders transvestisme", der forbød dem at bære bukser, blev ophævet.
Vi husker korsetterne og krinolinerne, der begrænsede kvinders bevægelsesfrihed i det 19. århundrede, og de kvindelige arbejdere under den industrielle revolution, der gik til fabrikken i lange kjoler, fordi de ikke måtte iføre sig en beklædning, der var mere egnet.

Hvis kvinders kroppe således altid har været genstand for magtkamp, så har det tøj, som klæder dem, også politisk, religiøs og sociologisk betydning, idet den kvindelige beklædning tilbyder en forestilling om det kvindelige i det offentlige rum.

 Den franske modeekspert Luca Marchetti taler med den danske modedesigner Nynne Kunde om den store udvikling, som kvindernes beklædning har gennemgået i løbet af de sidste to århundreder og den rolle, som tøjet har spillet både hvad angår kvindernes begrænsninger og frigørelse.

 Luca Marchetti er ekstern lektor ved Institut Français de la Mode de Paris og ved Sorbonne Nouvelle universitetet, samt ved universitetet i Bologna på masteruddannelsen Design Technology for Fashion Communication. Han er også konsulent inden for strategi og mærkeidentitet på markedet for luksusvarer. Ud over redaktionelle samarbejder med Vogue og Revue Magazine er han kurator for udstillinger og forfatter til publikationer om mode, luksus og branding. Blandt hans seneste bøger: Exhibit! Fashion on display: exhibitions and brand spaces (2020), Fashion Curating. Understanding Fashion through the Exhibition (fr. 2017; it. og eng. 2022).

 Nynne Kunde er den danske designer bag mærket NYNNE, der blev lanceret i 2018. Hun havde lige færdiggjort sit studie og var netop blevet udnævnt til "Womenswear Designer of the Year". Filosofien bag det nye og fremadstormende mærke er at udforske påklædning som en form for magt. NYNNE har til formål at forny kvinders hverdagsgarderobe globalt gennem glamourøst, men pragmatisk tøj, der skal forstærke selvtilliden.

Billet: 120 DKK
Køb din billet allerede nu VED AT KLIKKE HER!

- - - - - - - - - - - - -

Crédit photo ©️Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv

.