Koncert

Bon Entendeur i Store VEGA

Store VEGA
23.11.2024 / 19.00

Oplev den franske dj-duo Bon Entendeur i Store VEGA

Den franske duo Bon Entendeur er kendt for at transformere gamle legendariske franske stemmer fra 60’erne og 70’erne til moderne, uptempo beats, der får fødderne til at danse, og den 23. november kan du opleve de to barndomsvenner i Store Vega i København.

Deres populære debutalbum Aller-Retour fra 2019 har opnået platin, og megahittet “Le temps est bon” har på nuværende tidspunkt mere end 100 millioner afspilninger alene på Spotify.

I år i marts har de udgivet deres tredje album, Rivages, som følger op på det forgangne, anmelderroste album Minuit fra 2021.

På dette nye album tages lytterne med på et elektronisk cruise i Middelhavet med musikalske landgange ved den Franske Riviera, de betagende spanske og italienske kyster og videre mod Egypten og andre nordafrikanske strande. Der er garanteret en solrig og danseglad rejse gennem albummets 12 numre, som hylder sydeuropæisk og nordafrikansk musikarv.

Glæd dig til at opleve euforien og indbegrebet af fransk coolness, når Bon Entendeur rejser mod solnedgangen i København og leverer deres eminente mix af gamle klassikere og moderne elementer fra disco, funk og hiphop!

 

Døre: kl. 19.00
Koncertstart: kl. 20.00
Pris ex. gebyr: 260 kr.

.