Koncert

Koncert med Bon Entendeur (FR) - Winter Jazz

Pumpehuset
24.02.2022

Den franske duo Bon Entendeur, der er kendt for at sætte musik til lyden af legendariske franske berømtheders stemmer, er lige nu aktuelle med deres nye album Minuit, som de besøger Pumpehuset med 24. februar 2022.

Den enestående franske duo Bon Entendeur, der består af barndomsvennerne Arnaud Bonet og Pierre Della Monic, har med deres fælles fascination af fransk kultur og musik gjort deres mix af genrer med voice-overs fra franske berømtheder til deres varemærke. Deres genkendelige lyd gav lynhurtigt luft under vingerne til deres helt tidlige mixtapes L’amour og Cluzet, der er blevet streamet millionvis af gange.

I 2016 lancerede de koncerten ”Bon Entendeur show” på Palais de Tokyo i Paris, og i 2017 var de at finde på programmet på flere prominente festivaler i hjemlandet, blandt andre Solidays Festivalen i Paris, Festival Panoramas i Morlaix og Printemps de Bourges festivalen.

Deres første album Aller-Retour udkom i 2019, hvor de udelukkende beskæftigede sig med sange fra 60’erne og 70’erne, og gav dem helt nyt liv ved at mixe dem med stemmerne fra legendariske franske berømtheder. Albummet var en kæmpe succes som gik guld og er blevet streamet over 800.000 gange. Singlen ”Le temps et bon” fra samme album gik platin, og blev efterfulgt af en udsolgt turné, der inkluderende en koncert i det storslåede L’Olympia i Paris.

Den succesfulde turné blev dog brat afbrudt af den globale pandemi. Alt imens verden var lukket ned, og det universelle ønske om igen at samles og feste blev stærkere, tog en idé form og konceptet for deres nye album Minuit blev skabt. På albummet hylder duoen euforien, der findes i at gå fra stadiet, hvor man blot lytter og til man begynder at danse, og overgangen fra dag til nat.

Glæd dig til at opleve euforien og indbegrebet af fransk coolness, når Bon Entendeur indtager Pumpehuset i København på deres turné med Minuit til februar.

.