Foredrag om Joséphine Baker
Joséphine Bakers forunderlige liv: For et lille år siden blev Joséphine Bakers jordiske rester overført til Panthéon i Paris. Her er hun den sjette kvinde til at blive stedt til hvile i den historiske bygning side om side med Marie Curie, Voltaire, Rousseau, Hugo, Zola og Simone Veil.
Joséphine Baker er født i Missouri i USA, men opnåede fransk statsborgerskab i 1937. Hun er ophavskvinden bag de ikoniske ord: “Der er to ting jeg elsker - mit land og Paris”. Men hvorfor blev hun overført til Panthéon, og hvorfor først i 2021, så mange år efter sin død i 1975?
Foredragsholder Jacqueline Rousselon løfter sløret for Joséphine Bakers spændende liv for os lørdag d. 29. oktober kl. 10:30. Her vil hun dele sin interesse for sangerinden, danseren, skuespilleren, revyværten og modstandskvinden Joséphine Baker.
Efter fordraget vil der være mulighed for at diskutere med Jacqueline over et glas vin. Billetten koster 100 kr. og foredraget foregår på letforståeligt fransk som en del af vores koncept Fransk for en hund.
Køb billetter her