Kierkegaard and French laïcité

Indkaldelse af projekter

"Franskmændene ville aldrig forstå ham," forudså fru Regine Schlegel, Kierkegaards tidligere forlovede, i et interview, hun gav et par år før sin død. Det er ikke klart, hvorfor Schlegel mente, at franskmændene aldrig ville forstå Kierkegaards tanker, da hun ikke forklarede sig yderligere, men hvis hun havde ret, ville en konference om Kierkegaard og fransk laïcité være af ringe interesse. Hun ser dog ud til at have taget fejl, for den franske modtagelse af hans tanker har været frugtbar og ansporet til en bred og intens debat om eksistens, individers valgfrihed og religiøse fænomener. Men på trods af sin mangfoldighed og rigdom har modtagelsen af Kierkegaard sjældent diskuteret forholdet mellem hans arbejde og det specifikke begreb fransk laïcité.

Hvad er fransk laïcité?

Man plejer at sige, at der er to opfattelser af laïcité. Den første er traditionel og har sine rødder i 1905-loven om adskillelse af kirkerne og staten. Denne lov havde til formål at forhindre statslig forfølgelse af religiøse mindretal, som det havde været tilfældet under religionskrigene. Den håbede også at begrænse den katolske kirkes politiske magt. Den anden opfattelse af laïcité betragtes som mere offensiv og dukkede op for omkring tyve år siden. Den kræver religiøs neutralitet af borgere, der arbejder for staten, og af elever i offentlige skoler. I 2004 blev der vedtaget en lov, der forbyder iøjnefaldende religiøse symboler i offentlige skoler. Ved at have et uddannelsessystem, der ikke støtter nogen bestemt religiøs opfattelse, ønsker staten at bekæmpe proselytisme, tilbagetrækning fra samfundet og sekterisme. I dette tilfælde ønsker l'école de la République at vise eleverne, at religion ikke er noget, man er født med, men noget, man frit kan vælge eller fravælge. Det fælles mål for begge opfattelser er at tillade religiøs mangfoldighed og give religiøs frihed samt forhindre dårlig opførsel fra religiøse samfund. Med andre ord er fransk laïcité tænkt som et svar på den historiske sekulariseringsproces, der på trods af forudsigelser ikke endte med, at troen forsvandt i Vesten, men at den fik mere varierede trosretninger, der lever side om side. Laïcité håber at skabe et rum for sameksistens.

Ikke desto mindre har den franske laïcité også sine modstandere. Den er for eksempel blevet kritiseret for at være et forsøg på at undertrykke religiøse fænomener og dermed forsøge at skabe en ateistisk stat, hvor religioner ikke ville have nogen politisk stemme. I så fald ville målet være at udslette dem fra den offentlige sfære, hvilket i sin yderste konsekvens ville betyde, at laïcité ikke gav religionsfrihed. Det er indlysende, at Kierkegaard ikke forholder sig direkte til begrebet laïcité, da selve ordet ikke findes i hans skrifter. Ikke desto mindre kan man finde rigelige ressourcer til at behandle og diskutere det spørgsmål, som laïcité repræsenterer, og spørgsmålene om religiøst liv, religiøs pluralisme og frihed. Kierkegaards forståelse af eksistens som inderlighed og valg, hans sene "Angreb paa Christenheden", hans begreb om mængden og hans ønske om at beskrive forskellige måder at leve på, kunne alle være relevante for debatten. Kierkegaard er en religiøs forfatter, der ser troen som et eksistentielt behov, men samtidig retter han en hård kritik mod den institutionaliserede religion og mod kirken.

Denne konference har ikke til formål at tale om Kierkegaards egen religiøse kontekst, men håber at give kierkegaardske beretninger - og dermed bruge kierkegaardske begreber og teser - til at diskutere de nutidige spørgsmål, der følger med religiøs pluralitet og religionsfrihed i den private og offentlige sfære. Er fransk laïcité forenelig med en kierkegaardsk opfattelse af religiøsitet? Giver laïcité plads til religionsfrihed og til at udtrykke sin tro? Er forsvinden af en statslig statskirke synonym for afslutningen på dens religion i et land? I et Kierkegaardsk perspektiv, hvilken plads bør religioner have i den offentlige og politiske sfære, og i hvilket omfang bør staten have lov til at bestemme, hvordan individer og samfund udtrykker deres religiøse overbevisning?

Ansøgning og kontakt

• Hvis du ønsker at præsentere en ansøgning på konferencen om "Kierkegaard og fransk laïcité", kan du sende et abstract og en titel på engelsk som PDF (max. 350 ord) til Cassandre Caballero: ccb@teol.ku.dk . Deadline for indsendelse er 1. juni 2024. Meddelelse om accept eller afvisning vil blive givet senest den 15. juni 2024.
• Denne konference er organiseret af Det Franske Institut i Danmark i samarbejde med Cassandre Caballero (CURAPP-ESS, University of Picardie Jules Verne og Søren Kierkegaard Forskningscenter, Københavns Universitet) og René Rosfort (Søren Kierkegaard Forskningscenter, Københavns Universitet).