Institut Français du Danemark har lanceret to nye tilskudsprogrammer til fransk-dansk forskningssamarbejde i 2025. Programmerne har til formål at fremme og styrke samarbejdet mellem universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og Frankrig. Begge programmer dækker hele Kongeriget Danmark, inklusiv Grønland og Færøerne, og giver unikke muligheder for at styrke forskningssamarbejdet i disse lande.
Initiativerne lanceres i forbindelse med to store begivenheder: 'The Third UN Ocean Conference’ (#UNOC3) i Nice d. 4.-6. juni 2025, der fokuserer på havets bæredygtighed og klimaindsats og #AIActionSummit i Paris d. 10.-11. februar 2025, der handler om fremtiden for kunstig intelligens og dens samfundsmæssige indvirkning.
Prioriterede forskningsområder:
- Datalogi, kvanteteknologi og kunstig intelligens
- Arktis og verdenshavene
- Klimaforandringer og energi
- Sundhed og bioteknologi
1. IFD SCIENCES 2025
- Formål: Styrke og støtte eksisterende samarbejder mellem forskningsinstitutioner
- Ansøgningsperiode: 16. sep - 1. dec 2024
- Støtte på op til 3.000€
2. Blåtand 2025
- Invitationsprogram for franske forskere, der er interesserede i at finde nye samarbejdspartnere i Kongeriget Danmark
- Formål: fremme nye samarbejder og udvide franske forskeres internationale netværk
- Ansøgningsperiode: 16. sep - 1. dec 2024
- Støtte på op til 1.500€
Klik på knappen til venstre for mere detaljeret information og for at ansøge.