Leila Slimani på Louisiana Literature-festivalen
Den fransk-marokkanske forfatter Leïla Slimani, der i 2016 modtog den prestigefyldte Prix Goncourt for sin roman »Chanson douce«, vil deltage i Louisiana Literature-festivalen, der i år afholdes fra den 20. til den 23. august. Her vil hun blandt andet præsentere sin roman J'emporterai le feu, det sidste bind i hendes trilogi med titlen Le Pays des autres, hvis danske oversættelse udkom i begyndelsen af året under titlen Jeg bærer ilden på Gyldendal.
Jeg bærer ilden er en sanselig og fængslende roman om en families kampe og konflikter, om identitet, arv og komplekse familiedynamikker, og om at forsøge at finde sin plads i verden.
Romanen er trejde og sidste bind i Leïla Slimanis slægtskrønike om familien Belhaj, som er baseret på hendes egen families historie. Her følger vi især søstrene Mia og Inès fra 1980'erne og frem til 2022.
Leïla Slimani har gennem årene været meget aktiv som kulturskribent og meningsdanner. I 2010 dækkede hun Det Arabiske Forår i Tunesien og er i dag en aktiv fortaler for kvinderettigheder i Marokko. Hendes politiske aktivisme kombineret med hendes succes som forfatter gjorde, at hun i 2016 af den franske præsident Emmanuel Macron blev udnævnt som Emmanuel Macron's personlige repræsentant for frankofonien.
Program:
Fredag d. 21./08/26
15:30 - 16:30 - Samtale med Marc-Christoph Wagner (Parkscenen)
Lørdag d. 22./08/26
14h30 - 15h30 - Samtale med den indiske forfatter Kiran Desai, vinder af Booker-prisen i 2006; moderator: Lotte Folke Kaarsholm (Parkscenen)
- - - - - - - -