Chercheurs français au Danemark

Program IFD SCIENCES 2023

01/09/2022 - 30/11/2022

Det Franske Institut i Danmark - Institut français du Danemark - lancerer sit støtteprogram for fransk-dansk forskningssamarbejde i 2023

 

Ansøgningsperiode: 1. september - 19. december 2022

 

FORMÅL

Programmets målsætning er fremme udviklingen inden for forskningssamarbejde mellem universiteter og forskningsinstitutioner i Danmark og Frankrig og styrke fransk-dansk samarbejde.

IFD Science er en fortsættelse af programmet BLÅTAND: det er til hensigt at støtte og styrke et allerede eksisterende samarbejde.

 

STØTTEKRITERIER OG UDVÆLGELSE

I 2023 vil hovedprioriteten blive givet til projekter inden for følgende forskningsområder:

  1. klimaforandringer og energi
  2. IT og digitalisering
  3. Sundhed og bioteknologi
  4. Arktis og verdenshavene

OBS: København bliver UNESCO verdens arkitekturhovedstad i 2023 og de projekter, som omhandler arkitektur, urbanisme og design vil ligeledes blive prioriteret højt.

Prioriteringsområderne udelukker ikke forskere fra andre forskningsområder i at ansøge om støtte og projekter inden for alle forskningsområder (humaniora og samfundsvidenskab, historie, lingvistik, geografi, økonomi, fysik, kemi, biologi…) vil også blive taget i betragtning.  Formidling mod et bredt dansk publikum vil blive opfattet som et plus, såvel som projekter, der planlægger studenterudveksling.

Vi opfordrer unge forskerhold (ledet af unge forskere) og nyetablerede fransk-danske forskningssamarbejder til at søge.

Nyhed for 2023-editionen : det franske forskermobilitetsprogram IFD Sciences giver i 2023 også mulighed for at ansøge om støtte til et besøg på Færøerne med henblik på styrkelse af fransk-færøsk forskningssamarbejde.  I må endelig kontakte os for yderligere information.

 

FINANSIERING

Programmet støttes udelukkende af det franske udenrigsministerium. Støtten kan ikke overstige 3 000 euro, og må ikke udgøre mere end 50 % af det totale budget. Den anden halvdel af midlerne skal være af dansk oprindelse. Programmet yder støtte til rejseudgifter og internationale ophold, samt til udgifter forbundet med organiseringen af workshops og konferencer.

 

ANSØGNING

Download dokumentet, udfyld det og send din ansøgning til: 
Thibaud CHEVILLARD, Videnskabs - og universitetsattaché
Email: tc@institutfrancais.dk  - Tel: +45 33 38 47 03

 

.