Et møde med samleren Lucile Audouy
Kom til en samtalesalon på Den Franske Ambassade og oplev et eksklusivt møde med den franske kunstsamler Lucile Audouy, hvis værker bliver vist på Ordrupgaard i foråret 2025. Ordrupgaard og Institut francais – det franske kulturcenter i Danmark inviterer til et helt eksklusivt arrangement på Den Franske Ambassade, hvor du kan møde kunstsamleren Lucile Audouy. Audouys samling blev grundlagt i 1980’erne, hvor hendes lidenskabelige interesse for symbolismen voksede frem af litteraturstudierne på Sorbonne-universitetet – og det er en samling, der er i fortsat vækst og udvikling.
EN SAMTALE
På denne aften vil Lucile Audouys virke som samler og hendes store viden om den symbolistiske kunst blive udfoldet i en samtale med Banja Rathnov. Rathnov er uddannet kunsthistoriker fra Ecole du Louvre i Paris og udlært kunstelev hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner, og så har hun gennem mange år virket som gallerist og kunstsamler.
PRAKTISK OM ARRANGEMENTET
Sted: Den Franske Ambassade i København
Tidspunkt: Onsdag den 5. februar kl. 17.00-19.00
Christophe Parisot, den franske ambassadør til Danmark, byder velkommen, hvorefter samtalen varer ca. 1 time. Efterfølgende vil Ambassaden og Institut francais - det franske kulturcenter i Danmark byder på et glas.
Bemærk: Du skal medbringe billede-ID. Store tasker og genstande (vogne, kufferter) er ikke tilladte på ambassaden af sikkerhedsmæssige årsager. Arrangementet foregår på fransk, og der vil undervejs blive oversat passager til dansk.
Pris: 50 kr. Billetsalget lukker den 2. februar.