Den anden udgave af Septentrionales er nu afsluttet, og vi giver her et tilbageblik på vinderen Madalena Valencias forløb, samt på hvordan opholdet har påvirket hendes spillefilm “Things that fall”.
Den anden udgave af Septentrionales, en omrejsende og miljøansvarlig kunstnerisk udforskningsresidens, er nu afsluttet og har efterladt sig en intens og inspirerende rejse. Programmet førte vinderen, Madalena Valencia, en amerikansk instruktør bosat i Frankrig siden hun var tolv år, på en kunstnerisk skabelsesrejse gennem Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Opholdet omfattede 17 etaper gennem de nordiske lande og har bidraget til udviklingen af manuskriptet til hendes spillefilm “Things that fall”, som er dybt forbundet med hendes barndomsminder fra de samme områder.
At forene barndomsminder og virkelighed
Som datter af en omrejsende cirkusfamilie tilbragte Madalena flere år af sin barndom i Finland, Sverige og Danmark. Disse oplevelser udgør grundlaget for hendes filmprojekt, der kredser om forholdet mellem et barn og hendes mor, en kanonkvinde i et omrejsende cirkus i Lapland.
Bosat i Frankrig siden før teenageårene følte filmskaberen et stærkt behov for at genbesøge disse formative steder med et voksenblik. Nogle steder, som hun tidligere havde besøgt med sin familie, var nu forladte, og tidligere rejsekammerater fra barndommen havde overtaget ansvarsposter i cirkuskompagniet. Rejsen var derfor ikke blot geografisk, den åbnede også en tidsmæssig sprække, som har påvirket manuskriptskrivningen lige så meget som kunstneren selv.
“I mine minder lå cirkuspladsen på græsset, oppe på en bakke, med en jernrutsjebane, der førte ned til en legeplads ved floden. Jeg tog derhen, og den virkelige plads var helt flad, mudret, uden rutsjebane, under en motorvej… men stadig tæt på floden .” - Madalena, le 14/09/2025, Rovaniemi, Finlande. Rejsejournal.
Berigelse af det kunstneriske arbejde
Ud over konfrontationen mellem minder og virkelighed spillede møder en afgørende rolle i udviklingen af vinderens projekt.
I Samstund, Norge, gav et teater, der huser mange internationale kunstnere, hende mulighed for at opleve den iranske kunstner Sayeh Sirvanis arbejde. De misformede marionetdukker i livsstørelse, fastgjort til kunstneren på scenen, resonerede dybt med Madalenas refleksioner over kropsrepræsentation, især kvindekroppen. De spejler temaer om lidelse, tvang og frigørelse, som gennemstrømmer hendes film om en kanonkvinde og hendes datter på tærsklen til puberteten.
De professionelle møder flettede sig sammen med de mere almindelige hverdagsoplevelser: middage hos lokale familier, besøg på kulturelle steder og sociale rum som kommunale svømmehaller – uventede steder, hvor hvor cirkusverdenen møder de byer, der huser den.
Fremtid
“Jeg vidste, at denne residens var uundværlig for videreudviklingen af mit filmmanuskript, og at den var vigtig for mig på flere planer. Men jeg tror ikke, jeg helt havde forstået mit forhold til nogle af de nordiske lande, eller hvor intim en oplevelse det ville være at rejse gennem dem igen, en oplevelse der overstiger mig, og som jeg endnu ikke helt kan forstå.” – Madalena, 29/09/2025, Stockholm, Sverige. Rejsejournal.
Ifølge kunstneren har residensopholdet udviklet hendes arbejde samtidig med, at den har skabt nye forbindelser til den lokale kunstnerscene. Blandt møderne kan nævnes udvekslinger med professionelle der deler hendes kunstneriske bekymringer, herunder en fransk cirkusproducent bosat i Stockholm, et kunstnerkollektiv i Skagen i Danmark og en finsk instruktør som hun mødte på Helsinki International Film Festival, og som er åben for samarbejde. Disse møder, kombineret med den daglige kontakt med lokalbefolkningen, har også beriget hendes forståelse af de nordiske lande, særligt Lapland, som udgør filmens centrale ramme.
Residensen
Septentrionales er et program af de franske institutter i Danmark, Norge, Sverige og Finland og støttes af la Fabrique des résidences under Institut français.
For mere information om programmet: https://septentrionales.com/
