FRANSKE FORSKERE I DANMARK #9 -Julien Colombani

Docteur Julien Colombani, Professeur associé au département de Biologie de l’Université de Copenhague et Médaille de Bronze du CNRS.
Videnskaber / Chercheurs français au Danemark

Interview med Julien Colombani, lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet og hædret med CNRS’ bronzemedalje
 
Julien Colombani fik tildelt sin Ph.d-grad på Nice Sophia Antipolis universitetet i Frankrig, hvor han anvendte Drosophilia som model organisme i sine studier (en flue, som ofte benyttes som model i laboratoriet). Herefter lavede han en Postdoc på ”Cancer Research UK” instituttet i London og blev derefter i 2008 rekrutteret af CNRS til et laboratorie i Nice. Her udviklede han sammen med Ditte S. Andersen (dansk forsker ansat ved INSERM) flere ambitiøse projekter, og som følge deraf blev han i 2016 tildelt CNRS-bronzemedaljen for hans enestående bidrag til videnskab - en pris, der gives som anerkendelse af et indledende stykke arbejde, som en lovende forsker har udført indenfor sit forskningsfelt.

I 2019 besluttede parret sig for at fortsætte deres forskerkarriere i Danmark takket være en 5-årig udstationering fra INSERM og CRNS. Et ”ERC starting grant” blev startskuddet for grundlæggelsen af deres forskergruppe, ”Organ physiology and Homeostasis”, på Biologisk institut ved Københavns universitet. Ditte S Andersen blev ved samme lejlighed tildelt ”Novo Nordisk Young Investigator”-prisen, der har til formål at fremme unge talentfulde forskers tilbagevenden til Danmark. Deres forskningsgruppe er også tilknyttet ”Center for Stem Cell Research and Developmental Biology (DanStem) ved det Sundhedsvidenskabelige fakultet. Deres forskning, der kan kategoriseres som grundforskning, fokuserer på stamceller (udifferentierede celler) i tarmen – deres kommunikation med andre organer og med andre celler i tarmen, og de mekanismer, der kontrollerer deres celledeling. Undersøgelserne har til hensigt at identificere de fysiologiske og miljømæssige faktorer, som kontrollerer stamcellernes celledeling, samt at forstå hvorledes tarmen kommunikerer med andre organer for at respondere på ændringer i disse faktorer.  
 
Resultaterne af dette forskningsarbejde kan potentielt anvendes i udviklingen af nye behandlingsformer inden for kræft, tarmbetændelse, diabetes eller fedme.


 

.

.