Institut français du Danemark inviterer i samarbejde med AFP Docs til visning af Inside Gaza, instrueret af Hélène Lam Trong. Efter filmen vil der være en samtale med et medlem af filmholdet.
Siden den 7. oktober 2023 har internationale medier været nægtet fri adgang til Gazastriben. AFP's journalister i Gaza har derfor været blandt de eneste, der har kunnet dokumentere krigen på stedet.
Gennem eksklusive optagelser følger filmen fem journalister, der under ekstreme forhold forsøger at rapportere fra krigen, samtidig med at de kæmper for deres egen og deres nærmestes overlevelse.
Fra deres eksil i Storbritannien, Qatar, Egypten, Belgien og Frankrig ser de tilbage på næsten syv måneders krig, frygt og kampen for at få omverdenen til at lytte.