Nouvelle Vague: A new generation. A new wave
Den Franske Ambassade i Danmark åbner dørene som en del af Copenhagen Fashion Week!
Det Thottske Palæ er et emblematisk monument i hjertet af København, som har været sæde for den franske ambassade i et århundrede. I alle årene har palæet været et mødested for kunstnere fra Frankrig og Danmark.
I tråd med denne tradition har ambassaden inviteret studerende fra den parisiske modeskole Casa93 til at fremvise deres værker som en del af et fransk og dansk udvekslingsprojekt. Installationen 'Nouvelle Vague' er kurateret og produceret af det danske kreative bureau inter.agcy og åbner under Copenhagen Fashion Week i august 2023, som en del af det officielle eventprogram.
Udstillingen understreger nødvendigheden af at gentænke mode og tilbyder den næste generation en platform til at fremvise deres designs. Institut français og den franske ambassade har givet de unge modeskabere "carte blanche" til at sætte ambassadens rammer i et nyt perspektiv og gøre dem til deres egne.
Casa93 er en alternativ modeskole, der hjælper de studerende med at skabe deres egen professionelle rejse, uanset deres baggrund. I dette projekt har de studerende leget med ideen om en fremtid, der er ændret af klimaforandringer, med temaet vand og den påtrængende nødvendighed af at genopfinde mode set i lyset af modeindustriens indvirkning på miljøet. De har skabt værker af upcyclede materialer, der forener moderne æstetik med naturlige elementer.
Udstillingen koordineres af Institut français. Det har været muligt at organisere den takket være støtte fra Institut français de Paris, det franske udenrigsministerium, Paule Mikkelsens Mindelegat og Nationalbankens Jubilæumsfond.
PRAKTISKE OPLYSNINGER
Udstillingen åbner d. 9. August 2023 kl. 9-11 (kun adgang med invitation)
Udstillingen er åben for publikum under CPHFW:
- Onsdag d. 9. kl. 12.00-19.00
- Torsdag d. 10. kl. 11.00-19.00
- Fredag d. 11. kl. 11.00-17.00
Adresse: Den Franske Ambassade - Kongens Nytorv 4, 1040 København