Baggrund

Kommunikationspraktikant

Kommunikationspraktikant

Kommunikationspraktikant - Institut Français du Danemark

Kunne du tænke dig at forbedre dine digitale kommunikationsevner og prøve kræfter med international kulturformidling? Har du stærke digitale kompetencer, kan du lide at tænke strategisk, er du i stand til at omsætte dine ideer til praksis og synes du, det kunne være fedt at sige "Bonjour!" til dine kolleger hver dag?

Det Franske Institut i Danmark søger en kommunikationspraktikant med stærke digitale kompetencer til primo 2025, der som en del af et lille team har lyst til at løfte vores mange kommunikationsopgaver og bringe det franske sprog og den franske kultur ud til et dansk publikum.

 

Kan du se dig selv...


... skrive og redigere tekster til Facebook, Instagram, LinkedIn og X på fransk, engelsk eller dansk?

... skabe indhold til vores sociale medier i form af grafik, fotos, videoer og podcasts?

... bidrage til udviklingen af kommunikationsstrategien for Det Franske Institut og Den Franske Ambassade i Danmark?

... arbejde på en fransk-dansk arbejdsplads i et interkulturelt miljø?

... og give en hjælpende hånd inden for en bred vifte af områder som kultur, litteratur, fremme af det franske sprog eller videnskab og universitetssamarbejde?

I så fald vil vi meget gerne høre fra dig og give dig mulighed for at finde ud af, hvordan den franske ambassades kultur- og outreach-politik i Danmark fungerer.

 

Om praktikopholdet


På Det Franske Institut i Danmark fremmer vi det franske sprog og den franske kultur i Danmark. Det gør vi gennem fransk-danske projekter, events og netværksaktiviteter samt gennem vores sprogskole, der tilbyder franskkurser på alle niveauer.

Fra begyndelsen af 2025 søger vi en praktikant, der har lyst til at være en del af kommunikationsteamet og arbejde med synligheden af Det Franske Institut i Danmark og dets aktiviteter. Du vil få mulighed for at deltage i hele kommunikationsprocessen - fra idéudvikling til eksekvering.

 

Vi forudsætter, at du 

  • er indskrevet på en videregående uddannelse, f.eks. i kommunikation, interkulturelle studier eller lignende
  • har gode dansk- og engelskkundskaber for at kunne begå dig blandt ikke-danske kolleger (kendskab til fransk er en fordel, men ikke afgørende)
  • er interesseret i sproglig og kulturel kommunikation i internationale sammenhænge
  • måske har praktisk erfaring med multimedieværktøjer og video- og billedredigering som Indesign, Premiere Pro og Photoshop
  • er selvstændig, kreativ, initiativrig og fleksibel.

 

Hvad du kan forvente af dit praktikophold


Et praktikophold på Det Franske Institut giver dig mulighed for at blive en integreret del af instituttets arbejde og udvikling. Du vil blive en del af et dynamisk miljø, hvor du får ansvar og indflydelse, og du vil hurtigt få dine egne opgaver. I løbet af dit praktikophold vil du få en god forståelse for international kulturformidling, kommunikationsarbejde og eventplanlægning. Arbejdssprogene er fransk, dansk og engelsk. Hvis du drømmer om at afprøve dine evner i et interkulturelt miljø og/eller forbedre dit franske, er et praktikophold på Det Franske Institut en fremragende mulighed.

Praktikopholdet finder sted i forårssemesteret 2025 - normalt på fuld tid fra januar til juni (fleksible start- og slutdatoer). Den præcise periode bestemmes efter aftale, og vi er fleksible i forhold til dit studieprogram og antallet af timer. 

Praktikopholdet er ulønnet.

Praktikopholdet finder sted på Det Franske Institut i Danmark, som ligger på adressen Rolighedsvej 37, 1958 Frederiksberg.


Ansøgning og kontakt


Send os venligst din ansøgning og dit CV inden den 5. december 2024. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kommunikationsmedarbejderen:

Margaux Frémont

mf@institutfrancais.dk

 

.