“Another Green World” og “The life of plants”
“Byen er en samling af individer, der drømmer om at være en skov” - Emanuele Coccia.
Emanuele Coccia er en verdenskendt italiensk filosof og lektor i filosofi ved l’École des Hautes Études en Sciences Sociales i Paris (EHESS). Han har skrevet om alt fra planter og lys til arkitektur og mode og er kendt for at lade sig inspirere af viden fra biologi, botanik og andre videnskabelige discipliner og beriger hermed sine filosofiske tanker.
Ifølge Coccia er arkitektur aldrig blot en interaktion mellem mennesker og deres miljøer: det er en interraktion mellem arter lige fra mennesker, dyr og bakterier til alger og planter, hvis fotosyntese først var med til og forsat gør Jorden til en beboelig planet. “Den levende verden er en verden af arkitekter” skriver han.
Emanuele Coccia holder under Bloom Festivalen 2025 to foredrag om sit banebrydende arbejde inden for naturfilosofi:
Fredag den 23/05 - 16.30-17.30
“The life of plants” er titlen på hans bog, der fremhæver behovet for planter for liv på Jorden, og hvordan de er grundlaget for vores verden.
Lørdag den 24/05 2025- 19.50-20.50
Denne lørdag deler han scenen med designeren og arkitekten Stif L. Andersson. De bidrager begge til den aktuelle bevægelse inden for naturfilosofi, der forsøger at gentænke naturens rolle i vores byer og landskaber.
Emanuele Coccias besøg er arrangeret i samarbejde med Bloom Festival og arkitektfirmaet Lundgaard & Tranberg Arkitekter.
Foredragene afholdes på engelsk og er gratis.