Film

Cinéma Tricolore

Valby Kino
07.01.2024 - 25.02.2024

Oplev Cinéma Tricolore i Valby Kino!

Konceptet er enkelt og attraktivt: Biografen viser en fransk film én onsdag om måneden kl. 18.30, efterfulgt af en uformel snak over et glas vin og lidt snacks. Billetterne koster 100 kr, alt inklusivt.

Den næste filmforevisning finder sted onsdag den 7. februar kl. 18.30, og filmen er Justine Triets "Anatomie d'Une Chute", som vandt Guldpalmen ved filmfestivalen i Cannes i 2023 og to Golden Globes Priser i 2024.

Søndag den 25. februar er Valby Kino vært for en festdag, hvor biografens mange klubber og aktiviteter præsenteres. I den anledning arrangeres en særudgave af Cinéma Tricolore med visning af Trần Anh Hùngs film "Pot-au-Feu" med Benoît Magimel og Juliette Binoche i hovedrollerne. Filmen kommer til at repræsentere Frankrig ved dette års Oscar-uddeling.

Vi ses igen til marts til det nye Cinéma Tricolore-program i Valby Kino.

.