Artikle

Digital November 2024

Online
01.11.2024 - 30.11.2024

Den internationale festival for digitale kulturer!


Digital November (Novembre Numérique) blev lanceret i 2017 af det Franske Institut for at fejre digitale kulturer i hele verden. Hvert år arrangeres festivalen af mere end 70 lande og 130 byer.

Digital November har til formål at:

  • Støtte digital innovation og kreativitet
  • Fremme adgangen til nye teknologier for alle
  • Forny formaterne for kunstnerisk kreation og udtryk

Digital November fremhæver et væld af kreative størrelser som Virtual Reality, videospil, e-sport, digital kunst, webudvikling, innovative bøger og podcasts mm. I en tid med kunstig intelligens, metavers og NFT'er åbner Digital November op for dialogen om nye måder at anvende digital teknologi på.

I denne anledning arrangerer de Franske Institutter i de nordiske lande en gratis videospilturnering baseret på spillet TrackMania! Turneringen er åben for alle over 18 år bosat i Danmark, Finland, Norge og Sverige. Turneringens to bedste spillere vinder en rejse til Paris Games Week 2025. Spillet er udviklet af det franske studie Ubisoft Nadeo, som også er en af arrangørerne.

 

For yderligere information og deltagelse : https://trackmania.institutfrancais.dk/

.