Festival

OPEN Arkitekturfestival

Aarhus School of Architecture
20.09.24

OPEN Arkitekturfestival i Aarhus er dedikeret til både nye og opblomstrende, radikale og veletablerede stemmer inden for det arkitektoniske felt.

Fordelt på fem scener byder programmet på tematiske paneldebatter, interviews, foredrag, performances, udstillinger og kunstneriske interventioner, som alt sammen finder sted den 20. september i de unikke rammer ved Arkitektskolen Aarhus med dj's, street food og uformel stemning.

I år dykker OPEN ned i temaet The Ocean In Which We All Swim, som er arrangeret af kurator Karen Kjaergaard og medkuratorerne Margarida Waco og Simon Strøyer. Vand er en forenende kraft mellem menneskeheden og naturen, der former fortid, nutid og fremtid: hvordan kan arkitekturen tilpasse sig vand og fremtidige landskaber, og hvordan kan denne forbindelse inspirere industrien til en bæredygtig fremtid?

Som del af festivalen er vi hos l'Institut Français du Danemark glade for at kunne støtte besøget af den franske arkitekt Anne Lacaton fra Lacaton & Vassal, som i årtier har beskæftiget sig med at flytte grænserne for bæredygtigt og socialt ansvarlig boligarkitektur.

Lacaton vil tage del i panelet 'ARCHITECTURE AS AN ACT OF KINDNESS' og undersøge, hvordan vi kan dedikere fremtidig arkitekturpraksis til at fremme en socioøkologisk transformation af den europæiske bygningsmasse. Hun vil samtale med Carolina Dayer, som er lektor ved Arkitektskolen Aarhus.

 

Adresse: Aarhus School of Architecture - Exners Plads 7, 8000 Aarhus

Billetpriser: 500 kr./enkeltbillet, 450 kr./gruppebillet (min. 5 pers.)

.